Nogle skader er store og meget omfattende – andre er måske meget små og nærmest klaret med det samme. Det er vigtigt, at du føler dig godt behandlet, og at du er klar over, hvad der skal ske uanset skadens omfang. Derfor vil vi gerne hjælpe dig professionelt igennem processen. Når for eksempel en rørskade sker, og det er meldt til forsikringsselskabet, så starter der en hel proces.
Først og fremmest skal skaden besigtiges. Der er forskellige muligheder her fra.
Når skaden er besigtiget og anmeldt, bliver du oplyst om, hvorvidt forsikringen dækker din eventuelle rørskade eller ej. Er din skade dækket, har du mulighed for at vælge, hvilke håndværkere der skal udbedre skaden. Hvis IKKE skaden er dækket, er der nogle forsikringer, som ikke betaler for øvrige forundersøgelser (sporing/tv-inspektion m.m.). Spørg din håndværkstaksator, hvis du er i tvivl om noget.